Nordjysk Faldskærmsklub

Kategorier

Fritid:Faldskærmsudspring

Alderstrin

13-18
19-24
25-49
50+

Kontakt

Aggersundvej 105 B 9600 Års 98661561 / 70228622 E-mail Hjemmeside

Kontaktperson / daglig leder

Morten Bak-Sørensen 20485768 E-mail

Afholdelse af aktiviteter

Aggersundvej 105 B, 9600 Års

Formand

Morten Bak-Sørensen

Kasserer

Hans Carøe

Medlemstal

Ca. 175

Område



Kontingent

Årligt kontingent på 1100,-Kr.

www.njfk.dk

Prøv et spring

Ved et solo-spring bliver faldskærmen automatisk udløst ved hjælp af en line, som er fastgjort i flyet. Der er altså ingen håndtag, der skal trækkes i, første gang man tager skridtet ud i det blå.

Før sit første spring skal man gennemgå et kursus, som indeholder både teori og praktiske øvelser. Kurset varer 6-8 timer og gennemføres oftest fordelt over to dage.

For at deltage skal man være fyldt 16 år og være i besiddelse af et "almindeligt godt helbred". Springerens vægt må ikke overstige 100 kg.

Den teoretiske del af kurset indeholder en grundig gennemgang af hele proceduren omkring dit første spring, fra du tager springdragten på, til du igen er landet sikkert efter springet. Filosofien er den, at jo bedre man kender til oplevelsen på forhånd, jo større er overskuddet til at håndtere uventede risikosituationer. Endvidere bruges der naturligvis meget krudt på at lære dig den korrekte nødprocedure, såfremt du skulle opleve en fejlfunktion på din faldskærm.

Den praktiske del af kurset består bl.a. af øvelser i landefald, procedurer omkring flyveren og igen naturligvis praktiske øvelser i nødproceduren.

Når kurset er afsluttet skal du gennemgå en "orienterende teoriprøve" og en overhøring af den ansvarlige instruktør. Klubben forbeholder sig retten til på et hvilket som helst tidspunkt under kurset at afvise eleverne af sikkerhedsmæssige årsager (Det er for din egen sikkerheds skyld!).

Vore instruktører er alle uddannet af Dansk Faldskærms Union, det sikrer en god og ensartet uddannelse. Dansk Faldskærms Union sørger også for, at forsikringerne er i orden: Der er tegnet en fælles forsikring for skader på 3.-mands ejendom for alle springere.

Kurset før første spring koster kun 2.100,- kr. Prisen er incl. 2 spring og 3 måneders medlemsskab af Nordjysk Faldskærmsklub.

Har du efter dine to første spring lyst til at fortsætte med at springe (det har du!), skal du løbende have udbygget din uddannelse. Målet er at få udstedt et certifikat, der giver ret til at springe uden instruktør-bistand. Certifikatet kan du få efter at have gennemført minimum 40 spring og efter at have bestået en række færdighedsprøver. Al den videre uddannelse hen imod certifikatet er gratis.

Hvis du vil vide mere om uddannelsen eller vil prøve et spring, så kontakt Kim Jensen        . Der kan ydes grupperabat for grupper på over 10 personer. Hvis man ønsker at give et faldskærmsspring til en man holder af kan man købe et gavekort


Kursus weekender fortrinsvis den første weekend I hver måned

Kontakt vores begynderkordinator solo@njfk.dk tlf:  70 22 86 22 

 

 

Tandemspring

Et tandemspring er et faldskærmsspring, hvor to personer springer i den samme faldskærm. Det er derfor muligt for folk, som aldrig før har sprunget, at opleve følelsen af frit fald.

Ved et tandemspring bliver man spændt fast på maven af tandemmasteren, en erfaren faldskærmsspringer med mindst 500 spring. Man springer ud af flyet i 3 kilometers højde og de næste 35 sekunder falder man med ca. 200 kilometer i timen mod jorden. Faldskærmen udløses i 1500 meters højde, og derefter tager det omkring 5 minutter, før man står på jorden igen.

Da tandemmasteren er en erfaren springer, som er specielt uddannet til at springe tandem, er det ikke nødvendigt for passageren at få mere end et kvarters instruktion før et spring.

Et tandemspring koster kun 1.900,- kr. Hvis du har mod på at prøve et spring, så kontakt vores tandemkoordinator på telefon  70 22 86 23 eller tandem@njfk.dk. Hvis man ønsker at give et tandemspring til en man holder af kan man købe et gavekort.
Nordjysk Webdesign