Vores hjemmeside er naturligt nok: www.fiskejollen.dk
"fiskejollen.dk”s formål. Hovedformålet med ”fiskejollen.dk” er at give så mange lystfiskere som muligt fælles oplevelser, såvel sociale som fiske- og naturmæssige, gennem vore alsidige arrangementer.
Det kan vi tilbyde. ”Fiskejollen.dk” er ikke baseret på et enkelt fiskevand, eller særlige former for fiskeri.
Vi står for arrangementer af stort set enhver art indenfor genren. Som f.eks. Put & Take konkurrencer, fiskeri i søer og åer, havture med såvel turbåde som vore medlemmers egne småbåde, fiskeri i Norge og Sverige samt andre arrangementer som vedrører vores fælles lyst til at være derude.
Hvem kan blive medlem. Der er ingen medlemsbegrænsninger, fordi vi gerne vil henvende os til alle aldersgrupper og fiskeinteresser. Vi mener at alle kan lære af hinandens erfaringer, uanset indenfor hvilken gren af lystfiskeri man har kastet sin kærlighed. F.eks. kan bådfolket give andre nogle oplevelser de ellers ikke ville have fået.